Jysk Messe for Reptiler og Eksotiske dyr
Formålet med Reptil og Terrariemessen er at lave en stor begivenhed i Hedensted, hvor alle med en interesse indenfor terrariehobbyen kan mødes om foråret og efteråret.
Her kan private sælge opdræt af deres dyr, tilbehør og meget andet.
Dyrehandlere kan repræsentere deres forretning med et bredt udbud af varer og foreninger kan hverve medlemmer og rådgive interesserede med den viden og de ressourcer de ligger inde med.
Folk kan købe, eller nøjes med at kigge, og få et større indblik i disse interessante dyr, og deres pasning og pleje.
Hedensted Centret
Hedensted Centret er med sin beliggenhed på kun 800 meter fra motorvejen mellem Horsens og Vejle et godt valg til rigtig mange former for arrangementer.
Hedensted Centret bruges i dag til alt fra møder, messer, koncerter, udstillinger og flere former for sports- og firmaarrangementer.
Der er utallige muligheder og vi er næsten sikre på, at vi kan imødekomme lige præcis den idé I står med.
Hedensted Centret består af 3 store sportshaller, 2 multisale, café, sundhedshus, fitnesscenter og svømmehal.
Alle disse lokaler er mulige at leje og hermed er der rig mulighed for at finde den perfekte ramme til lige netop dit arrangement.
Hedensted Centret er løbende blevet renoveret og derved optimeret.
De fysiske rammer er lyse og rummelige og skaber en god og motiverende atmosfære.
Vores personale er altid klar til at servicere og rådgive dig på bedst mulig vis. Hedensted Centrets faciliteter er desuden alle med handicapvenligt adgang og som en ekstra fornødenhed, vi ikke kan slippe uden om, er der trådløst internet i hele centret.